Henrik Ibsens skrifter

Det var mig særdeles kært ​gennem justitsråd Hegel at erfare at De ønskede at bringe mit nye skuespil til opførelse på det kgl: teater, og jeg håber at ​mit telegramsvar er kommet Dem rigtig ihænde.

Hensigten med disse linjer er nærmest at forebygge en fejlagtig opfatning og gengivelse af en af rollerne i stykket. ​I et københavnsk blad, der refererer stykkets indhold, omtales ​kaptejn Horster som en «gammel» mand, en «gammel» ven af doktoren, o. s. v. Dette er en misforståelse. Kaptejn Horster er en ung mand; han er et af «de unge mennesker», som doktoren siger at han så gerne ser i sit hus. Horster må, navnlig i det korte replikskifte mellem ham og Petra i femte akt, spilles således at man deraf aner et begyndende varmt og inderligt forhold mellem disse to. Derhos tillader jeg mig at anholde om at der også ​til bipersonerne i fjerde akt må blive anvendt dygtige skuespillere i videst mulig udstrækning; jo flere karakteristiske, natursande skikkelser i mængden, desto bedre.

Jeg beder herr kammerherren godhedsfuldt undskylde denne henvendelse, der kanske vel egentlig er overflødig, og tegner mig